I fredags afholdte skoleleder Jens Christiansen, Anders K. Finnerup og jeg praktikmøde på Rødding Friskole. Som det ligner mig kom jeg selvfølgelig en time før aftalt, selv om det ikke var min mening, var det slet ikke så dumt, for fik lov at deltage i Anders matematikundervisning hos Team 1 (0. og 1. kl.), hvor de var i fuld gang med at forme tal af kagedej. Jeg kom med min pludselig tilstedeværelse selvfølgelig til at fjerne fokus lidt fra aktiviteten, men det var positivt at enkelte elever kunne huske mig og mit navn samt at jeg kunne genkende flere af eleverne fra mit tidligere besøg på skolen.
Under det efterfølgende møde var samtaleemnerne: Skema og undervisningsplanlægning. Anders underviser i begge mine linjefag matematik og biologi og som udgangspunkt er det ham og jeg, som skal lede min undervisning i praktikken, hvilket jeg har positive forventninger til efter vores møde, hvor det var let at give udtryk for de forventninger der er til hinanden.
Vi blev enig om følgende og ret mig hvis jeg tager fejl:
Mandag:
8.35-9.20 + 9.20-10.05: Team 3 (4. og 5. kl.) - Matematik
10.35-11.20 + 11.20-12.05: Team 1 (0. og 1. kl.) - Matematik
12.35-12.20 + 12.20-14.00: (Jeg deltager i Jens Christiansens fysik/kemi undervisningen i 8. kl., hvor Jens vil tilpasse sin undervisning efter den biologiundervisning jeg planlægger til team 5 (8. og 9. kl.))
Tirsdag:
8.35-9.20 + 9.20-10.05: Team 5 - Biologi
10.35-11.20 + 11.20-12.05: Team 1 - Matematik
Onsdag: Jeg har ingen timer
Torsdag:
8.35-9.20 + 9.20-10.05: Team 3 - Matematik
Fredag:
8.10-8.35 + 8.35-9.20: Team 3 - Matematik
9.20-10.05 + 10.35-11.20: Team 1 - Matematik
Sum - uge:
Team 1 - Matematik: 6 lektioner (mandag, tirsdag og fredag)
Team 3 - Matematik: 6 lektioner (mandag, torsdag og fredag)
Team 5 - Biologi: 2 lektioner (tirsdag)
I alt: 14 lektioner
Team 5:
Jeg planlægger under vejledning et undervisningsforløb og er den ledende i undervisningen, som vi på mødes blev enig om, skulle være under hovedoverskriften Sundhed og Fysiologi. Som netop er et af de område, jeg har været om i mit linjefag biologi. Mine tanker som jeg umiddelbart også fik udtrykt ved mødet er, at fokus skal være nervesystemet og evt. stress, som er hvad jeg netop har haft fokus på i et studieprodukt i mit linjefag. Anders benytter blandt andet bogsystemet Bios og en række internetsider, som jeg skal have ansgang til.
Team 1:
Jeg planlægger under vejledningen et undervisningsforløb og er den ledende i undervisningen, hvor der udover Anders også vil være pædagogen Lillian tilstedet, hvilket betyder at det er muligt at dele klassen. Eleverne har med blandt andet deres differentieret klassetrin nået forskellige mål i matematikken. Eleverne har en arbejdsbog med færdighedsopgaver i, men denne er ikke styrende for undervisningen, blot et supplement til en undervisningen som Anderes tilstræber at praktisere i en narrativ ramme, interessant! Anders har af emne forslået: Talrækken, addition og subtraktion.
Team 3:
Da jeg mener at man i læreruddannelsens praktik negligere hvad jeg vil kalde mesterlære, har jeg her fået lov, i samarbejde med Anders at lede undervinsingen, hvor han primært planlægger undervisningen. Mit indtryk er, at Anders vil kunne inspirere mig i praksis, som ikke på samme måde kan komme til udtryk i forbindelse med f.eks. en vejledning, hvor han som praktiklærer ikke vil trække hans egen optræden/tilgang ned over mig. Muligheden for at lade sig inspirere skal gribes, når "virkeligheden" kalder efter læreruddannelsen, ser jeg ikke at dette i samme omfang, vil kunne lade sig gøre. Vi må ikke negligere den erfaring praktiserende lærer har og livet som "ny lærer" er hård, så hvorfor ikke tage ved lære af andre.
Jeg vil nu arbejde videre på at planlægge undervisningsforløb til henholdsvis matematikundervisningen i team 1 og biologiundervisningen i team 3, som vil blive sendt til Anders, Jens og Kaj Smedemark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar