1. undervisningsgang i biologi - forberedelse, gennemførelse og refleksioner.

Forberedelse
Generelt arbejder jeg med at undervisningen indeholder en introducerende og motiverende del, et centrum med pointer el. mål som er læringsmål for undervisningen, herunder aktivitetsskifte el. skrift af arbejdsmåde, for at fastholde elevernes fokus og afslutningsvis bestræber jeg at runde undervisningen af ved at kommunikere med eleverne om undervisningens forløb og undervisningens pointer som en formativ evalueringsform.


Under den introducerende del er jeg bevist om betydningen af, at fremlægge dagens program samt betydningen af at eksplicitte forventninger til eleverne kommer til udtryk. Men jeg har endnu ikke praktiseret at opstille en dagorden på fx tavlen af samme grund som hvad mit tidligere indlæg blandt andet omhandler, nemlig at en sådan dagsorden kan komme til at skygge for hvad jeg betragter som centralt nemlig læringsmålene. Hellere at de får noget med, frem for at der skøjtes over et fastlagt program uden at indholdet rigtigt når eleverne.


Det betyder ikke at dagens program slet ikke introduceres, men dette sker mundligt, hvor jeg for den første undervisningsgang fremlage at undervisningen vil indeholde to dele, en introducerende del som handler generelt om biologifaget og en del hvor vi skal i gang med et nyt forløb.


Grundet det faktum at jeg synes det er svært at vurdere hvor meget vi når i løbet af en undervisningsgang og at jeg deraf vurderer at det må være frustrerende for eleverne at der stilles læringsforventninger til dem, hvor vi muligvis ikke når hvad der er nødvendigt for at disse læringsmål er fair overfor eleverne, i den tid jeg har til rådighed som praktikant, har jeg heller ikke gjort disse eksplicitte for dem.


Men afslutningsvis for undervisningsgangen har dette været gjort eksplicit ud fra hvad vi har nået.


Ovenstående en stor undskyldning for at jeg ikke praktiserer hvad jeg ved kendetegner "den gode lærer". Det tager jeg til mig med et mål om at denne praksis skal ændres, men faktum er at jeg virkelig føler mig udfordret som biologilærer-praktikant herunder mødet en ny aldersgruppe altså udskolings- /overbygningselever. Med de relativt få biologilektioner denne praktik indeholder og at jeg føler mig så udfordret i mødet med dette fag må jeg ærligt tilstå, at jeg ikke tror at jeg har overskud til at forbedre denne praksis under denne praktik i dette nye fag. Men undskyldningen mener jeg heller ikke er dårligt, for hvilket erfaringsgrundlag har jeg for at vurdere hvad vi når de enkelte undervisningsgange? Jeg kender ikke eleverne, jeg kender ikke deres før-viden og ikke mindst jeg kender ikke mig selv i dette fag, min egen faglighed. Når jeg skal undervise indskolingselever i addition, kommer min faglighed ikke på prøve når jeg møder regnestykket 15+26 og jeg kan koncentrere mig om hvordan jeg lærer eleverne det. Som biologilærer-praktikant mærker jeg det faktum at det som man lærer mest af er at lære fra sig... Beskrivelsen af hvordan en elektrisk impuls går gennem en nervecelle sad ikke på rygraden før nu hvor jeg har skulle undervise i dette. Så "blot" det at min faglighed er acceptabel koster relativ meget forberedelse og overskygger derfor for alt det andet som jeg godt ved "den gode lærer" også skal praktisere.


den første undervisningsgang og i det første møde med denne elevgruppe måtte det være på sin plads med en præsentation af undertegnet. I matematik har en sådan præsentation været relateret til faget ved at jeg har præsenteret mig selv i tal og eleverne har skulle gætte hvad de forskellige tal dækkede over. Tanke om at lave en præsentation relateret til faget overførte jeg under min forberedelse til biologi, hvor denne blev en del at en generel samtale med eleverne om biologifaget. Jeg er netop optaget af det faktum at de unge ikke vælger en naturvidenskabligudd. og er motiveret for at både på et teoretisk og praktisk plan at forstå hvad der er på spil og bestræber mig på at de unge må finde faget betydningsfuld, interessant og ikke mindst at de kan se sig selv i faget.


Sidste indlæg omhandlede min frustration over ikke at have kunne levere en timeplan... En begrundelse herfor var el. er blandt andet hvad allerede blev en realitet ved den detaljerede planlægning af første undervisningsgang... Det blev slet ikke som først tænkt. Planen var første at begrebet stress skulle være indgang til det nye forløb om nervesystemet, men under forberedelsen virkede det bare mere rigtig først at give eleverne og dog begrænset teoretisk viden om nervesystemet, med bestræbelser på at de vil have kendskab og forståelse for nervesystemets inddeling herunder funktion både fra det som de kan erfare gennem praksis og på celle niveau, hvor en nerveimpuls overførers.


Min it viden rækker blot til hvad jeg mener giver mening nemlig at jeg nedenfor har indsat en disposition fra det powerpoint som jeg forberede og som var min støtte under første undervisningsgang, altså en disposition som blot viser den tekst som knyttet til de forberedte dias men ikke indsatte billeder.

• Biologi
• Tirsdag d. 21 januar 2014
• Hvad er biologi?
• Hvordan ser en biolog ud?
• Derfor vil jeg være biologilærer
• Biologi = liv
• Fra molekyle til livsstil
• Mig og biologi
• Landbrugsuddannelse
• Læreruddannelsen 
• Nyt forløb (4 uger)
  Kroppens nervesystem
• Kroppens kommunikationssystem
• Fra ydre el. indre påvirkning  til opretholdelse af balance i kroppen
• Nervesystemets inddeling
• Fra registrering til reaktion
• http://www.dr.dk/Tema/Hjernen/20070315203616.htm
• Hvad sker der?
• Nervesystemet  er et netværk af nerveceller
• Kommunikerer via elektriske impulser
• 100 milliarder nerveceller i kroppen
• 120 m/s
• Reaktionstid
  Nervesignal og hastighed
• Eksperiment
• Nervecellen
• Et nervesignal overføres – synapse 
• Et nervesignal overføres
• Det autonome nervesystem
• Hvornår har du brug for et hurtigt nervesystem?
• http://www.youtube.com/watch?v=UftIYkpkd5c
• ”Jeg er stresset”
• Stress som en naturlig alarmreaktion
• Stress som et sundhedsproblem
• Alarmreaktion
• Stress som et sundhedsproblem
• http://www.stressforeningen.dk/om-stress/born-a-unge/video
• Lektier

fortsættelse med en beskrivelse af gennemførelsen følger...

Undervisningsforløb i biologi - Nervesystemet

Havde lovet at gøre det undervisningsforløb i biologi, som jeg har planlagt tilgængelig her på bloggen i sidste uge, men... Men på trods af et umiddelbart udførlig undervisningsforløb er jeg aldrig blevet helt tilfreds med det. Det handler om, at jeg gerne vil gøre det det så grundigt, samtidig med at min erfaring fra min matematikundervisning er, at det i praksis går anderledes af flere grunde. De første ændringer i forhold til undervisningsplanen sker når jeg planlægger dagorden for den enkelte undervisningsgang. Jeg invester forholdsvis meget tid i at forberede de enkelte undervisningslektioner fra gang til gang, hvor det er centralt for mig at jeg via underviningen har eleverne i snor. Ikke forstået som når man snakker om at nogen skal holdes i kort snor, nej her mener jeg det således at eleverne er fokuseret og at jeg gennem den usynlige snor har føling med "om de er med" om de forstå det. Og om vi taler om indskolingselever eller udskolingselever føler jeg at dette greb kan mistes, hvis praksis blot er, at de følger et bogsystem herunder eksempelvis skriftligt løser opgaver. For at have en føling med elevens færdighed og forståelse har jeg behov for at se dem i øjnene. Og en sådan efterstræben kræver for mig relativt meget forberedelsestid til de enkelte lektioner. Hvor jeg i dette arbejde forsøger at gennemtænke alle detaljer, hvilke betyder at den på forhånde liggende undervisningsplan ændres. Det kan handle om, at jeg erkender at et begreb som jeg havde tænkte eleverne første skulle strifte beskedskab med senere, findes mere fornuftigt at introducere i den forstående undervisning eller at jeg blot har noteret mig, under målet for elevernes begrebsforståelse (dog blandt øvrige begreber), at de skal forstå nervecellens anatomi og nerveimpuls, men ikke noteret centrale begreber som akson, dentritter, synapse, receptorer, transmitterstoffer... En gennemtænkning af alle detajler har dog den konsekvens, at jeg har en dagorden, nogle pointer, nogle mål for undervisningen som kan overskygge relevante indspark fra min omverden, eleverne. En anden ændring af planen opstår når vi ikke når det som jeg havde planlagt til den enkelte undervisningsgang. Dette har jeg som nævnt i et tidligere indlæg ikke svært ved at forholde mig til, da det er et forhold som jeg allerede inden afviklingen er opmærksom på. Og det også som tidligere nævnt er kvaliteten mere end kvantiteten som er central. Men dette har altså den betydning, at den efterfølgende undervisning i forholde til den på forhånd liggende plan ændres. Hvis blot mit mål for undervisnigen var, at elerverne skulle nå et hvis antal sider i deres bogsystem med tilhørende opgaver, kunne det vi ikke nåede i timen jo blot gives som lektier, men det er ikke mit mål. Når elevernes begrebsforståelse er centralt medfører det også ændringer, for måske føler jeg gennem den snor, som jeg forsøger at holde eleverne i, at det som var min pointe i den enkelte undervisningsgang, ikke hos alle elever er forstået, hvilket jeg tager med til den efterfølgende undervisiningsgang. Andre ændringer kan skyldes, at jeg i refleksionen over undervisningen enden selv eller sammen med min praktiklærer bliver opmærsom på et relevant indspark fra eleverne, som jeg ikke kunne rumme i nuet, men som jeg bør følge op på efterfølgende. Min fustrasion over ikke at føle, at kunne leve op til at levere et på forhånd planlagt forløb, hvor en dagsorden for de enkelte undervisningsgange er planlagt, har jeg delt med min praktiklærer samme med de dertilhørende refleksioner som er beskrevet herover. Min praktiklærer kan følge mine refleksioner, hvortil jeg har beskrevet, at jeg finder det nødvendigt og som et godt arbejdsredskab, at der er overordnet elementer for hele forløbet som gennemtænkes, fastlægges og beskrivet på forhånd. Elementer som hvilke trinmål som emnet berører, centrale begreber som eleverne bør kende og forstår, arbejdsmåder og tankegange, materiale og aktiviteter samt hvorledes der evalueres. Alle disse elementer kan jeg forholde mig til, men det er den på forhånd detaljeret planlægning mere end en gang frem, som jeg ikke kan forholde mig til og hvor jeg ønsker at det accepteres at det bare ikke er sådan jeg kan tænke undervisning. I min tidligere praktik hvor jeg har været en del af gruppe har det netop været den måde vi har tænkt undervisning på, altså et skema med de forskellige undervisningslektioner og hvad vi så havde planlagt for de enkelte gange. Her gik min fustration netop på, at jeg mente at det blev de planlagt aktiviteter som var styrende for underviningen frem for hvilke overordnet mål herunder begrebsforståelse der var efterstræbelig. Min biologilærer Kaj Smedemark har præsenteret mig for et dokument til undervisningsplanlægning, hvor man som jeg breskriver netop først gennemtænker, fastlægger og berskriver overordnet elementer for forløbet. Dette mener jeg gør op med den planlægning jeg tidligere har været imod.
Altså her får i nu min planlægning, hvor de overordnet elementer er beskrevet (jeg har simpelhen valgt at slette det skema som tidligere har indeholdt de enkelte undervisnigsgange med indhold og som min praktiklærer har fået tilsendt, det virker bare ikke rigtig for mig). Til den overordnet beskrivelse, som ses nedefor, vil jeg løbende beskrive planen for de enkelte undervisningsgange, hvor jeg forholder mig til målet med det valgt indhold samt efterfølgende refleksioner over dobbeltlektionen.

Tema	Trinmål som er specielt relevante i dette tema	Relevante Begreber  i forhold til tema og de tilhørende Trinmål	Arbejdsmåder og tankegange som er specielt relevante til dette tema	Materialer og aktiviteter
Nervesystemet – Stress i et biologisk perspektiv   Forløbet strækker sig over følgende dobbelt-lektioner: 21-1 28-1 4-2 18-2	De levende organismer og den omgivende natur kende levende cellers bygning og funktion Miljø og sundhed beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem Kende nerve- og hormonsystemet samt deres funktion Give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed Give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer	Sundhed Fysiologi Nervesystemet, central- (hjernes anatomi), perifere-, sensorisk-, motoriske-, autonome-, sympatiske-, parasympatiske-, Nervecellens anatomi, dentritter, akson, nerveimpuls, synapse, receptorer, transmitterstoffer. Homosystemet, signalstoffer, feedback mekanismer  Stress, naturlig stress, evolutionær tilpasning, homeotase, stress som et sundhedsproblem Hukommelse, kortids-, langtid-, færdighedsindlæring og kundskabsindlæring  Alkohol og rusmidler og deres påvirkning at nervesystemet	·         skelne mellem holdningsmæssige og faktuelle udsagn ·         læse og forstå informationer i faglige tekster ·         anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med fysik/kemi og geografi ·         give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data ·         præcisere biologiske erkendelser og sammenhænge ved brug af relevant fagsprog ·         forklare om biologisk viden og indsigt erhvervet gennem forskellige former for viden søgning, herunder egne undersøgelser. ·         anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskop, stereolup samt udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold.	Fællessamtale/brainstorm: ·          PP-oplæg med hvor eleverne inddrages   Faglig læsning i Bios A s. 84-90: ·          Nervesystemet, nervecellens anatomi og nerveimpulser ·          Hjernen ·          Sansesystemet ·          Homonsystemet   Laboratoriearbejde: Stressmålinger: Undersøg om det er muligt en i undervisningskontekst at foretage stressmåling hvor der målet på forskellige stoffer ·          Mål blodtryk, hjertefrekvens i hvile og under udfordring el. tilsvarende.    Øvrige aktiviteter – praktiske øvelser: ·          Kopiark 111-113 – reaktionstid, en nerveimpuls hastighed, ·          (kopiark 114 – 118 – sanser)   It (Eleverne har selv computer med, der er internetadgang og smartbord): Informationssøgning: ·          Stress, alkohol og rusmidlers påvirkning af nervesystemet. ·          Nervesystemet/nerveimpuls (youtupe -animation)   ·          Fremlæggelser ved brug af it   ·          Klip: -          Unge og stress (http://www.stressforeningen.dk/om-stress/born-a-unge/video) Reaktions-øvelser  (http://www.dr.dk/Tema/Hjernen/20070315203616.htm)

Fredags-status - så er jeg igang

og hvor er det godt...

Fra sidst indlæg og indtil praktik-start i mandags den 6. januar blev der mellem jul og nytår, mens den kommende psykologieksamen lige efter nytår fyldte tankerne, planlagt lidt undervisning for den kommende praktik.

Puha, hvor synes jeg godt nok det var en svær opgave at planlægge biologiforløbet, som starter op i uge 4 efter et projektforløb som inddrager biologitimerne i næste uge (det er ikke helt på plads endnu, men forsøger at indsætte det her på bloggen i slutningen af næste uge).

Følte mig mere på hjemmebane da den stod på planlægning af den første uges matematikundervisning hos team 1. Skulle selvfølgelig have at føle, at man kun når det halve af hvad man havde tankerne... Som "ny" vil man hellere have for meget end at risikere at står over for en klasse og en praktiklærer og ikke have mere for. Jeg bestræber at der skal være kvalitet frem for kvantitet i undervisningen, så synes ikke det er svært at må sige "det når vi en anden dag".
På trods af at jeg føler mig på hjemmebane i indskolingen, er det nyt for mig, at stå overfor en flok elever som består af både børnehaveklasses- og første klasses elever. Hvilket har skulle vise sig med denne uge  aktiviteter, hvor jeg har forsøgt at få indblik i elevernes faglighed mm., at kræve en høj grad af differentiering for at der leveres én undervisning med kvalitet. Derfor vil timerne i næste uge ud over åbne aktivitet hvor alle umiddelbart kan være med, være præget af aktiviteter hvor eleverne opdeles og deres sædvanlige matematiklærer Anders vil blive koblet på en af grupperne. Min plan er at børnehaveklasses eleverne skal arbejde med talrækken, den ordinale talforståelse, simpel addition... Første klasses eleverne skal arbejde med addition og ti-talssystemet. Senere i praktikken vil jeg planlægge den åbne aktivitet "Købmand", som jeg har gode erfaringer med fra en tidligere praktik.
Min praktiklærer Anders og jeg have i dag haft et mindre vejledningsmøde (det passer mig godt med kortere vejlednings-møder her og der, efter behov). Ikke mindst for min egen skyld bliver jeg nød til at nævne vores samtale om, det at spejlvende tal. Ifølge Anders eller nærmere Pernille Pind er tal en udtryksform til formidling og derfor bør det centrale være at eleven kan formidle det som denne bestræber frem for om tallene er korrekt illustreret!

Min planlægning af undervisningsforløbet til indskolingen var umiddelbart sundt i forhold til min planlægning af biologiforløben. Jeg fik nemlig den tanke, at jeg bør inddrage, ja ved dælme ikke lige hvad jeg skal kalde dem, men aktiviteter som har karakter af leg/spil, om som skal styrke elevernes begrebs- kendskab og forståelse. Noget som jeg ikke have i tankerne i første omgang, fordi det nye fag for mig stille så mange andre krav til undervisningen. I tirsdags stod Anders for at afslutte et biologiforløb om gen-terapi hos team 5 (som jeg skal have biologi med), et forløb som harmonerer godt med det efterfølgende forløb om nervesystemet som jeg står for.

Jeg står for at planlægge matematikundervisningen i team 3 i næste uge indenfor emnet geometri.