4. og sidste undervisningsgang i biologi - 18. februar - Evaluering

Forberedelse:
Under forberedelsen af denne undervisningsgang var jeg optaget af, hvordan jeg kunne få eleverne til at erkende på induktiv vis, at vi ikke blot kan tale om stress som blot en form for stress-tilstand. Jeg nåede frem til at eleverne selv skulle arbejde med spørgsmål som jeg havde stillet under overskriften "kan stress være godt?".
Denne års praktik med rykket fra at undervise indskolingselever i matematik, hvor jeg i flere praktikker og også selv oplever at jeg har fundet min rette hylde, til at skulle undervise udskolingen i biologi, hvor mødet med dette nye alderstrin og fagligheden i faget, har været en stor udfordring. Når jeg f.eks. planlage at eleverne denne gang selv skulle undersøge noget og jeg ikke skulle give dem den store forelæsning fik jeg en følelse af, at jeg ikke opfyldte min rolle, måske fordi "den gode lærer" i indskoling, som jeg jo nok har svært ved at træde ud af, ikke ville kunne gøre det samme, hvis ønsket er at eleverne skal kunne holde fokus på det undersøgende-element. Jeg fik også en følelse af, at "det slipper du for let om ved", med det modstykke at jeg kunne have planlagt en forelæsning for eleverne. Jeg fik en følelse af, at jeg ikke leverede noget, men blot satte rammerne for elevernes eget opdagelse og tilegnelsen af viden, men hov... Er det ikke også det jeg skal? Den lader jeg hænger, for her er der bestemt noget at tygge på...
Udover at målet for denne sidste undervisningsgang var at få pointen om at vi bør skelne mellem positiv og negativ stress frem, var jeg interesseret i at få forløbet evalueret. Jeg har gennem hele forløbet i form af den usynlige snor jeg har forsøgt at holde eleverne i, ønsket en løbende formativ evaluering, hvor jeg gennem klassesamtaler har undersøgt om mine mål/pointer for de enkelte undervisningsgang har sat sig hos eleverne. Med en oplevelse gennem disse klassesamtaler af, at mine budskab var trængt acceptabel ind, var jeg denne sidste gang interesseret i, at "tjekke" op på dette "billede" ved en summativ evaluering i form af  ti spørgsmål, som uden at anvende de begreber som det har været målet at eleverne skulle forstå og tilegne sig gennem forløbet, lægger op at til, at disse begreber kan og forhåbeligt anvendes i besvarelserne.
spørgsmålene ses herunder:

1. Skriv min. 5 ord som du forbinder med forløbet om nervesystemet.
    
2. Nervesystemet kan inddeles i hvilke under-systemer?
    
3. Hvad vil du kalde den del af nervesystemet som registrer en påvirkning af kroppen?
    
4. Hvad vil du kalde den del at nervesystemet som behandler en påvirkning af kroppen?
    
5. Hvad er en u-kontrollerbar reaktion og hvad kan føre til en sådan reaktion?
    
6. Hvad er en kontrollerbar rektion og hvad kan føre til en sådan reaktion?
    
7. Beskriv hvordan en nervecelle ser ud?
    
8. Hvordan sendes en nerveimpuls rundt i nerve-netværket?
    
9. Hvornår er stress et sundhedsproblem?
    
10.  Hvornår er stress positivt?

Gennemførelse og refleksioner:
Undervisningen startede med at jeg samlede op på den noget bratte afslutning den tidligere undervisningsgang, som vinterferien havde bragt os relativt langt fra. Det tog derfor forholdsvis lang tid at få fremskaffet resultaterne af øvelsen, som var henholdsvis hvilepuls og puls under den konkurrence jeg udsatte udvalgte eleverne for. Resultaterne var eksemplariske i den forstand, at mange havde forhøjet puls under konkurrencen, og af de som ikke havde, kunne jeg ud fra mine observationer og de selv nikke genkendende til, at de ikke gik rigtigt ind i "kampen", i et andet tilfælde havde to elever en sådan tiltro til egne matematikevner, at de ikke blev rigtig påvirket af øvelsen. Herefter fik vi en god samtale om, om den øget puls kunne være positiv. Samtalen blev kvalificeret af, at Anders (praktiklærer) bedte eleverne forholde sig til, hvad den øget puls var et udtryk for (øget blodgennemstrømning). Og kunne denne øget blodgennemstrømning for en kort periode være positiv? Grundet en enkelt elevs stadig modvilje mod at stress kan være positivt, udtrykte jeg det faktum, at de som beskæftiger sig med stress (stress-forskere) inddeler stress i de to allerede nævnte kategorier.
Herefter fik eleverne udleveret arket med arbejdsspørgsmål om stress, som de arbejdet med under min og Anders vejledning. En enkelt fandt hjemmesiden dr-undervisning, som indeholder et emne om stress, hvilket jeg selv havde læst og derfor mente var anbefalelsesværdig til øvrige elever. Jeg forsøgte at motivere de "sædvanlige", som havde en modstand mod at yde en indsats, ved at melde at alle efterfølgende skulle bidrage til en klassesamtale om besvarelsen af spørgsmålene, hvilket måske påvirket dem en smule. Der blev undervejs spurgt til, om det var okay blot at kopier svarene ind fra nettet, hvilket jeg ikke kunne se noget problem i, hvis de blot kunne forstår og genfortælle for klassen. På grundlag af en observation af hvor langt de forskellige elever var nået, udvalgte jeg under den efterfølgende klassesamtale eleverne til at svare på spørgsmålene. Her kom det til udtryk, at flere netop havde svært ved at genfortælle, når de blot havde kopieret fra nettet. Men samtalen gik livligt og de pointer som det var målet at spørgsmålene skulle frembringe kom frem. Tiden var fremskreden, hvilket jeg var påvirket af under elevernes fremlægninger af besvarelser, kommentar og opstået spørgsmål. En enkelt elev var især "på" grundet hendes egen fortælling om, at hun var ramt af lagvarig stress. Denne elev er faglig dygtig, men hendes blottede fremtoning observerede jeg gav noget hvisken i krogene hos nogle af de øvrige elever og jeg forsøgte at beskytte eleven ved at holde fokus på arbejdsspørgsmålene og trods hende besvarelser som også var blandet med faglig viden holdte jeg hende lidt tilbage.


Evaluering:
Da jeg inden undevisningen talte med min praktiklærer om planen for undervisningen, talte vi blandt andet om rammerne for evaluerigen, besvarelsen af spørgsmålene. Anders spurgte blandt andet til, om de måtte bruge internet. Jeg valgte at de måtte bruge deres noter, men ikke internettet. Fravalget af internettet var grundet at jeg var interesseret i elevernes egen forståelse. Men jeg er også ret splittet når jeg skal forholde mig til dette valg, for på min egen rejse er jeg nået relativt langt ved at undersøge og ikke på paratviden. Jeg valgte derfor et kompromis, ingen internet, men noter. En enkelt elev kom aldrig rigtig igen med evaluerings-arket, efter at have "skubbet" til ham flere gange og tiden var knap, valgt jeg et af spørgsmålene ud, som han skulle besvare. "Hvordan sendes en nerveimpuls rundt i nerve-netværket?" Eleven svarede: "via luften". Denne besvarelse tog jeg ikke så tungt grundet elevens manglende indsats i undervisningen.


Analyse af evalueringen/besvarelserne:
Jeg har modtaget 15 ud af 20 besvarelser. Nedenfor ses de ti spørgsmål, hvor jeg efter hvert spørgsmål har noteret, hvor mange elever som har besvaret spørgsmålet.

1. Skriv min. 5 ord som du forbinder med forløbet om nervesystemet? - 13
    
2. Nervesystemet kan inddeles i hvilke under-systemer? - 6 og 2 rimelige
    
3. Hvad vil du kalde den del af nervesystemet som registrer en påvirkning af kroppen? - 5 og 2 rimelige
    
4. Hvad vil du kalde den del at nervesystemet som behandler en påvirkning af kroppen? - 6
    
5. Hvad er en u-kontrollerbar reaktion og hvad kan føre til en sådan reaktion? - 4 og 3 rimelige
    
6. Hvad er en kontrollerbar rektion og hvad kan føre til en sådan reaktion? - 6 og 3 rimelige
    
7. Beskriv hvordan en nervecelle ser ud? - 4 og 2 rimelige
    
8. Hvordan sendes en nerveimpuls rundt i nerve-netværket? - 1 og 5 rimelige
    
9. Hvornår er stress et sundhedsproblem? - 7
    
10.  Hvornår er stress positivt? - 10

Det kom bag på mig, at det samlede billede af besvarelser var så ringe, som det var. Men samtidig var der enkelte, som havde nogle fornuftige besvarelse, hvilket gav mig en følelse af, at jeg da havde formået at rykke noget hos nogen. Men som sagt nogle overraskende dårlige besvarelser, som jeg må forholde mig til og reflektere over, hvilket jeg kan gøre nu, men også vil lade hænge og gøre i min videre bestræbelser på at blive "den gode biologilærer".
Når jeg lige nu skal forholde mig til besvarelserne, går mine tanke på, at de fleste elever under det første spørgsmål har noteret begreber, som har været begreber, som det var målet eleverne skulle tilegne sig under forløbet, men den ringe besvarelse af de efterfølgende spørgsmål tolker jeg således, at eleverne måske har tilegnet sig disse begreber, men ikke har en forståelse for hvad de dækker over. Spørgsmål otte om nervesystement kommunikation var netop det element hvor min praktiklærer knyttede den kommentar til: "Du forventer det er svært for dem", som om at jeg gjorde for meget ud af det. Elevernes besvarelser af spørgsmålet er første og fremmest et udtryk for, at jeg trods mine anstrengelser ikke har formået, at lærer elevren det tilsigtet. Dertil har to elever, som har leveret flotte besvarelser under de øvrige spørgsmål og som også velformuleret og sikkert har besvaret dette spørgsmål, forstået min fremlægning af nervesystemet kommunikation, hvor jeg lagde vægt på at denne både bestod af elektriske impulser gennem nervecellen og en kemiske overførelse mellem nervecellerne, således at der er tale om en enden eller. Enden et elektrisk signal eller et kemisk signal. En fejllæring som jeg på tage på mig. De to sidste spørgsmål som er knyttet til stress-elementet, synes jeg er godt besvaret. Skyldes dette at eleverne netop havde arbejdet med dette element og dermed at besvarelsen af de øvrige spørgsmål var ringe grundet, at eleverne havde forkastet denne viden. Eller skyldes den gode besvarelse af disse to sidste spørgsmål, at eleverne selvstændigt arbejdede med dette element og at denne undervisningsform, som jeg jo netop under forberedelsen knyttede refleksioner til, havde været gustig for elevernes læring. Dette vil jeg bringe til videre undersøgelse i min praksis, i mine bestræbelser på at blive "den gode biologilærer".

3. undervisningsgang - biologi - 4 februar

Forberedelse
De modtaget noter fra den tidligere undervisningsgang hvor eleverne skulle skriver hurtigskrivning i forhold til begrebet stress, behandlede jeg ved at opsummere deres forståelse af dette begreb, som generelt var af samme karakter, hvor stress i deres perspektiv var noget negativt. Nedenstående er min opsummering af deres hurtigskrivning.

• Et ord man bruger meget
• For meget at se til - travlhed
• Bekymringer
• Psykisk sygdom
• Mange mennesker har det
• Sur og træt
• Svært at koncentrere sig
• Terminsprøve
• Sker i hjernen
• Forældre har haft stress
• Går mig på nerverne 

lige som tidligere har jeg for at skitsere planen for 3. undervisningsgang indsat dispositionen kopiret fra det udarbejdet PP. 

• Kroppens nervesystem
• Nervesystemets inddeling
• Fra registrering til reaktion
• Nervecellen
• Nervesystemet kommunikation
• Elektrisk impuls
• Kommunikation mellem nervecellerne/neuronerne
• Elektrisk impuls – elektrisk bølge gennem nervecellen
• Kemisk kommunikation mellem nervecellerne – synapsespalten
• Et nervesignal overføres

• Stress – hurtigskrivning
• Et ord man bruger meget
• For meget at se til - travlhed
• Bekymringer
• Psykisk sygdom
• Mange mennesker har det
• Sur og træt
• Svært at koncentrere sig
• Terminsprøve
• Sker i hjernen
• Forældre har haft stress
• Går mig på nerverne

• http://www.stressforeningen.dk/om-stress/born-a-unge/video
• Fortælling om Jakobs morgen
• Stress som en alarmtilstand
• Positivt eller negativt? – Andre eksempler
• Undersøg  
• Øvelse - måling af puls
• Stress i skolen
• Nervesystemet og rusmidler
• http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2000/rus_bio/rusmidlernes_biologi-1.htm

Selv for mig kan det være svært at forholde sig til bredden i faget biologi, den bredde som jeg bestræber mig på at eleverne skal forstå. At biologi ikke kun er teoretisk terpning af biokemi men også kan være en diskussion om f.eks. livsførelse. En bredde i faget som jo netop tiltrækket min egen interesse, men som jeg som sagt kan have lidt svært ved at acceptere og at jeg derfor synes jeg må argumenter for, at jeg synes inddragelsen af emnet stress under forløbet om nervesystemet er eksemplarisk. En argumentation som jeg jo faktisk blot kan finde i fællesmål med følgende pinde:

• Give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed
• Give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer

Min pointe med at inddrage emnet stress er, at fremlægge et eksemplarisk eksempel på nervesystemet opgave, men også hvorledes nervesystemet kan påvirkes således, at der opstår et sundhedsproblem. En central pointe har desuden være, som øvelsen med hurtigskrivning viser, at ændre elevernes forståelse af, at vi blot kan tale om stress, men at vi må skele mellem to former for stress herunder kortvarig og langvarig stress.

Stressforeningens hjemmeside har i forbindelse med forberedelsen være eksemplarisk som informationskilde, fordi der her netop skelnes mellem de to stressformer. Siden henvender sig blandt andet også til unge, med det faktum at flere og flere skoleelever rammes at stress som en patogen tilstand. Under denne henvendelse til unge har siden blandt anden produceret en video, hvor unge som har haft stress inde på livet fortæller. Denne video valgte jeg at inddrage i undervisningen som en form for emotionel påvirkning af eleverne, med den tanke at det vil skabe interesse for emnet.

Fortællingen om Jacobs morgen, som er nævnt i den ovenstående disposition, skulle fungere som et modstykke til fokusset i filmen, som var stress som noget negativt. I beskrivelsen af Jacobs morgen beskrives det blandt anden hvordan han redder sig selv ved en hurtig reaktion fra at blive kørt ned af en lastbil.

Øvelsen denne gang var, at eleverne skulle opleve kroppens fysiologiske reaktion ved stresspåvirkning. Da jeg ved at sundhedsvæsent blandt anden undersøgen en person for stress ved at undersøge dennes spyt for stress-hormonerne adrenalin og kortisol, har jeg spurgt min praktisklærer og linjefagslærer om de viste, om sådanne undersøgelse er mulige i undervisnings-sammenhæng, hvilket de ikke havde kendskab til. Derfor blev undersøgelsesmetoden måling af pulsslag pr. min. Hvor vi ville interessere os for henholdsvis hvilepuls og pulsen hvor eleverne forsøges stresset. Jeg måtte lidt i tænkeboks for at finde en passende øvelse, som et forsøg på at stresse eleverne, men endte med en regne-konkurrence, hvor tanke var at både det konkurrende- og præstations- pressende- element vil få pulsen i vejret.


For at forhindre at stå i en situation hvor der ikke var nok på programmet, var min tanke, at hvis pointerne i forhold til stress-emnet kom frem, skulle eleverne undersøge hvorledes rusmidler påvirker nervesystemet.




Gennemførelse og refleksioner
Undervisningen startede med at jeg forsøgte at få eleverne til at repetere pointerne fra den forrige undervisningsgang, herunder den centrale pointe hvorledes nervesystemet kommunikerer. Med støtte af deres noter lykke det og begreber som blandt andet dendritter og synapse blev nævnt.
Herefter fremviste jeg opsummeringen af hurtigskrivnings-øvelse om begrebet stress og forsøgte at forbinde emnet med forløbet om nervesystemet, ved at pege på elevernes egne ord fra hurtigskrivningen, som "noget som sker i hjernen" og "går mig på nerverne".
Husker ikke hvad der blev sagt, men i hvert fald spurgte en elev "om de så skulle stresses i dag", og jeg nævnte den planlagte øvelse. Inden undervisningen havde jeg snakket med min praktiklærer om at øvelses-beskrivelsen, som jeg havde funden på nettet, forslog at hvilepulsen blev taget efter 10 minutters hvile, hvilket jo var relativt meget tid at anvende på "ingenting". Men elevens påmindelse om øvelsen og min egen fortælling om øvelsen ledte til, at eleverne skulle finde deres puls og tælle pulsslag pr. min. Hvilket med videre førte til den tanke, at eleverne skulle måle deres hvilepuls efter filmen fra stressforeningen, som ikke umiddelbart indeholdt adrenalin-udløsende scener. Eleverne så filmen og igen som en tanke midt i praksis skulle de efter plusmålingen, under overskriften Mig og stress skrive en gang hurtigskrivning til deling med Anders og jeg (jeg har dog ikke modtaget dette). Tanken kom sig af, at filmen hos nogle måske havde vækket nogle følelser, som de var motiveret for at komme ud med, samtidig med at sådanne følelser vil være interessant i en lærer-elev relation.
Jeg mener at vi fik konkluderet filmen, som et udtryk for stress når det er et problem og jeg slog derefter historien om Jakobs morgen op til gennemlæsning med spørgsmålet "beskriver denne historie eksempler på stress?", og her begyndte min pointe så at falde lidt fra hinanden, for med elevernes forståelse at stress, som udelukkende langvarig stress, kunne de jo ikke se at eksemplet hvor Jacob er ved at blive kørt ned fremkalder en alarmreaktion, som kortvarig stress hos ham. Herefter blev det en vævende samtale om stress ikke kunne være positivt, en enkelt gav udtryk for, at hans mor havde sagt, at lidt stress er godt og en anden som meget bestemt mente at stress var en sygdom spurgte "Kan stress overhovedet være godt", et spørgsmål som jeg brugte som støttestok i den følgende undervisning, som havde taget en drejning hvor jeg ikke følte det gik. som jeg havde planlagt og ikke rigtig kunne få grundet dårlig planlægning den ønsket pointe frem. Jeg havde med udgangspunkt i en tidligere udarbejdet kassemodel af nervesystemets opdeling herunder funktioner ændre lidt på denne model, så nervesystemet reaktion ved stresspåvirkning som f.eks. hurtigere blodgennemstrømningen og øget koncentrationen var produktet heraf, for igen at spørger: "kan stress være godt".
Med konklusionen at det måtte kunne gøres bedre fra min side af og at tiden var knap, fik eleverne introduktioner til stress-øvelsen, som forløb planmæssigt, dog uden at en samlet afslutning, men fik lige råbt, at de skulle gemme målingerne af pulsslag pr. min.  

2. undervisningsgang - biologi - 28. januar

Først må jeg kommenter på opfordringen fra min linjefagslærer om at der skal skrives daglige indlæg på bloggen, hvilket ikke er sket for mit vedkommende. Ved siden af den daglige undervisning/praktik og derefter forberedelse til dagen efter, har der bare ikke været overskud til bloggen. Dette hænger måske også sammen med, at når jeg først er ved det, som jeg håber det kommer til udtryk, så er jeg forholdsvis omstændig. Min erfaring med blog-skrivningen vil jeg tage med mig til næste års praktik og håber at jeg kan komme anderledes fra start, således at jeg vil skrive daglige men kortere indlæg. Med måden jeg i år har valgt at dokumentere min opnåelse af CKF`erne for praktikken på, har jeg valgt at fokus er biologi-undervisningen, som trods sit relative begrænset timeantal er det som har fyldt mest med de "udfordringer" mødet med dette nye fag har bud på.




Forberedelse af 2. undervisningsgang:
lige som under 1. undervisningsgang har jeg for at skitsere planen for 2. undervisningsgang indsat dispositionen kopiret fra det udarbejdet PP som jeg støttede mig op af.

• Biologi
• Tirsdag d. 28 januar 2014
• 
  Kroppens nervesystem
• Nervesystemets inddeling
• Fra registrering til reaktion
• Nervecellen
• Nervesystemet kommunikation
• Elektrisk impuls
• Kommunikation mellem nervecellerne/neuronerne
• Elektrisk impuls – elektrisk bølge genne nervecellen
• Kemisk kommunikation mellem nervecellerne – synapsespalten
• Et nervesignal overføres
• http://www.youtube.com/watch?v=UftIYkpkd5c
• Det autonome nervesystem
• Hvornår har du brug for et hurtigt nervesystem?
• Eksempel – Jakob
• Øvelse
• Stress som et sundhedsproblem
• http://www.stressforeningen.dk/om-stress/born-a-unge/video
• ”Jeg er stresset”
• Stress som en naturlig alarmreaktion
• Stress som et sundhedsproblem

Refleksioner før, i og efter:
Når jeg nu skriver "det udarbejdet PP som jeg støttede mig til" vil jeg med det samme nævne en refleksion i parksis. Skolen arbejder med hvad jeg vil betegne som intern kommunikation ved brug af Google. Jeg er ikke rigtig kommet ind i systemet, forstået som at jeg er bruger af det, men har ikke arbejdet rigtigt med det. Men hvad jeg reflekterede over da jeg stod i praksis var, at jeg med fordel via dette interne kommunikationsmedie kunne have delt mit PP med dets illustrationen med eleverne, som alle sidder med bærebare og hvor de er vant til at tage notater. En elev tog notater i et såkaldt bio-leksi., som min praktiklærer har opfordret dem til at lave, hvilket jeg under denne undervisningsgang blev bevist om.
Efter en såkaldt brainbreak-aktivitet, som udover at skulle vække eleverne også havde relevans som en reaktionsøvelse, ville jeg have eleverne til at fremlægge pointerne fra 1. undervisningsgang, som med det vi nåede var en forståelse for nervesystemets kommunikationsopgave fra opfattelse af påvirkning til behandlingen af en sådan påvirkning til reaktion, hertil var en anden central pointe en forståelse for nervesystemets inddeling med kendskab til relevante begreber. Det var lidt svært at få eleverne til at erindre at det nye forløb var under overskriften Nervesystemet. 1. del af 1. undervisningsgang havde måske gjort større indtryk, pointer herfra blev nemlig nævnt (biologifaget generelt og en præsentation af mig). Ved at henvis til øvelsen fra 1. undervisningsgang fik jeg ledt eleverne mod de centrale pointer. Jeg havde i mit PP medtaget et billede som illustrerede kroppens nervesystem herunder med hver sin farve det centrale og det perifere. Eleverne kunne repetere og mange havde (måske støttet af noter) styr for begreberne central og perifere nervesystem. Ved 1. undervisningsgang betegnede jeg den kontrollerbare del af det perifere nervesystem, som det somatiske nervesystem. Under forberedelse af 2. undervisningsgang overvejede jeg på baggrund af samtalen med min praktiklærer om anvendelse af betegnelserne ( fx det perifere... frem for PNS) om det vil give bedre mening for eleverne af anvende betegnelsen det motoriske i stedet for det somatiske. Og flere andre betegnelser reflekterede jeg over i forhold til hvad mine forventninger til elevernes begrebs-tilegnelse. Fællesmål beskriver jo ikke direkte hvilke begreber eleverne skal have tilegnet sig. Jeg nåede inden undervisningen kort at snakke med min praktiklærer om dette, men det blev lidt noget væven over et svar, måske fordi jeg med mit valg om at undervise i nervesystemet over 4 gange gør dette emne mere omfangsrigt end det lille afsnit det fylder i deres bogsystem bios og forstår mig ret, så bevægede forløbet sig steder hen, som måske ikke er folkeskole pensum, men når jeg blot forholder mig til fællesmål giver forløbet god mening. Hvad der er "normalt folkeskole pensum" må man desuden passe på ikke alenen tager udgangspunkt i bogsystemer og traditioner/overlevering. Jeg husker ikke den biologiundervisningen jeg selv deltog i folkeskolen og er derfor på godt og ondt ikke styret af traditioner og på baggrund af oplevelser af lærer som lader deres undervisning styre af bogsystemer, opfatter jeg bogsystemer som en supplement og ikke som at et bogsystem er lig med fællesmål. Jeg husker dog den biologiundervisning jeg har deltaget i, i  forbindelse med mit hf-forløb. Men med en bevidsthed om at det fagliglig niveau her ikke er det samme som der skal forventes af eleverne i folkeskolen har jeg været optaget af at finde "niveauet". Jeg har haft de forudbestemte "begrebs-mål" (som jeg selv har bestemt ud fra FM og emnet) i fokus, men derudover er der flere andre begreber og forklaringer som man må reflektere over om vil være fordelagtige eller ligefrem være årsag til at eleverne "stiger af" hvis de inddrages. Skal jeg f.eks. betegne de to nerveceller som danner en synapse for henholdsvis den præsynaptiske og postsynaptiske nervecelle... Og når jeg fremlægger den elektrisk impuls i nervecellen skal jeg så ind på spændingsforskellen i og uden for cellen? Ikke mindst når det er første gang man står med et stof og en klasse bliver mange at sådanne beslutninger taget midt i praksis. F.eks. nævnte jeg kalium og natrium da jeg snakkede den elektriske impuls, men en central pointe for mig var at eleverne forstod at kommunikationen i nervesystemet henholdsvis består af elektriske impulser i nervecellerne og en kemiske overførelse mellem nervecellerne, hvis møde betegnes synapse. Derfor brugte jeg en metafor for den elektriske impuls, hvor eleverne skulle forestille sig en menneske-bølge blandt tilskuerne på en stadion. overført til den elektriske impuls er der hvor en person rejser sig, det punkt hvor nervecellen er positiv. Min praktisklærer nævnte efterfølgende at det virkede på mig som om jeg forventede at det om nervesystemets kommunikation var svært for eleverne, hvilket jeg har reflekteret meget over efterfølgende. Jeg forventede at det var svært for dem, men fordi jeg ville at de kunne forstår og genfortælle det som jeg netop havde fremlagt, men i denne refleksion må jeg også minde mig selv om, at det faktiske ikke var det som var mine mål. Mine må bestod i at der var begreber som de skulle forstå og kende og at de skulle forstår at der var to dele af nervesystemets kommunikation. Efter min fremlægning af nervesystemets kommunikation viste jeg en kort video fundet på youtube, en animations-film med tale, som viser nervesystemets kommunikation, med en tanke om at gøre den lidt døde fremlægning levende, som den er i kroppen.
Øvelsen denne gang var hentet fra Bios kopimappe A og hed hvor hurtigt er nerveimpulsen? Øvelsen var ala øvelsen fra 1. undervisningsgang som hed reaktionstid. Men i øvelsen denne gang skulle resultatet være nerveimpulsens hastighed som meter pr. sek. Matematikken i øvelsen udfordrede eleverne og øvelsen tog derfor forholdsvis lang tid, men jeg fornemmede at det var interessant for eleverne at holde deres egne resultater op imod de som er fremkommet i laboratorieforsøg og de efterfølgende refleksioner over afvigelserne hertil.
Den såkaldte Stress-del nåede vi at starte på, ved at eleverne ved hurtigskrivning skulle notere hvad de forbinder med begrebet Stress, hvorefter deres noter via skolens intra-net-system blev delt med mig. Denne øvelse var et produkt af en samtale mellem mig og min praktiklærer midt i praksis (mens elever var i gang men den tidligere nævnte øvelse). Ved hurtigskrivnings-øvelsen som afslutning på denne undervisningsgang, vil jeg have et grundlag at planlægge den næste undervisningsgang ud fra, ved at være bevist om elevernes forforståelse og jeg vil desuden have noget at holde den efterfølgende evaluering op imod.