Forberedelse af 2. undervisningsgang:
lige som under 1. undervisningsgang har jeg for at skitsere planen for 2. undervisningsgang indsat dispositionen kopiret fra det udarbejdet PP som jeg støttede mig op af.
- Biologi
- Tirsdag d. 28 januar 2014
Kroppens nervesystem- Nervesystemets inddeling
- Fra registrering til reaktion
- Nervecellen
- Nervesystemet kommunikation
- Elektrisk impuls
- Kommunikation mellem nervecellerne/neuronerne
- Elektrisk impuls – elektrisk bølge genne nervecellen
- Kemisk kommunikation mellem nervecellerne – synapsespalten
- Et nervesignal overføres
- http://www.youtube.com/watch?v=UftIYkpkd5c
- Det autonome nervesystem
- Hvornår har du brug for et hurtigt nervesystem?
- Eksempel – Jakob
- Øvelse
- Stress som et sundhedsproblem
- http://www.stressforeningen.dk/om-stress/born-a-unge/video
- ”Jeg er stresset”
- Stress som en naturlig alarmreaktion
- Stress som et sundhedsproblem
Når jeg nu skriver "det udarbejdet PP som jeg støttede mig til" vil jeg med det samme nævne en refleksion i parksis. Skolen arbejder med hvad jeg vil betegne som intern kommunikation ved brug af Google. Jeg er ikke rigtig kommet ind i systemet, forstået som at jeg er bruger af det, men har ikke arbejdet rigtigt med det. Men hvad jeg reflekterede over da jeg stod i praksis var, at jeg med fordel via dette interne kommunikationsmedie kunne have delt mit PP med dets illustrationen med eleverne, som alle sidder med bærebare og hvor de er vant til at tage notater. En elev tog notater i et såkaldt bio-leksi., som min praktiklærer har opfordret dem til at lave, hvilket jeg under denne undervisningsgang blev bevist om.
Efter en såkaldt brainbreak-aktivitet, som udover at skulle vække eleverne også havde relevans som en reaktionsøvelse, ville jeg have eleverne til at fremlægge pointerne fra 1. undervisningsgang, som med det vi nåede var en forståelse for nervesystemets kommunikationsopgave fra opfattelse af påvirkning til behandlingen af en sådan påvirkning til reaktion, hertil var en anden central pointe en forståelse for nervesystemets inddeling med kendskab til relevante begreber. Det var lidt svært at få eleverne til at erindre at det nye forløb var under overskriften Nervesystemet. 1. del af 1. undervisningsgang havde måske gjort større indtryk, pointer herfra blev nemlig nævnt (biologifaget generelt og en præsentation af mig). Ved at henvis til øvelsen fra 1. undervisningsgang fik jeg ledt eleverne mod de centrale pointer. Jeg havde i mit PP medtaget et billede som illustrerede kroppens nervesystem herunder med hver sin farve det centrale og det perifere. Eleverne kunne repetere og mange havde (måske støttet af noter) styr for begreberne central og perifere nervesystem. Ved 1. undervisningsgang betegnede jeg den kontrollerbare del af det perifere nervesystem, som det somatiske nervesystem. Under forberedelse af 2. undervisningsgang overvejede jeg på baggrund af samtalen med min praktiklærer om anvendelse af betegnelserne ( fx det perifere... frem for PNS) om det vil give bedre mening for eleverne af anvende betegnelsen det motoriske i stedet for det somatiske. Og flere andre betegnelser reflekterede jeg over i forhold til hvad mine forventninger til elevernes begrebs-tilegnelse. Fællesmål beskriver jo ikke direkte hvilke begreber eleverne skal have tilegnet sig. Jeg nåede inden undervisningen kort at snakke med min praktiklærer om dette, men det blev lidt noget væven over et svar, måske fordi jeg med mit valg om at undervise i nervesystemet over 4 gange gør dette emne mere omfangsrigt end det lille afsnit det fylder i deres bogsystem bios og forstår mig ret, så bevægede forløbet sig steder hen, som måske ikke er folkeskole pensum, men når jeg blot forholder mig til fællesmål giver forløbet god mening. Hvad der er "normalt folkeskole pensum" må man desuden passe på ikke alenen tager udgangspunkt i bogsystemer og traditioner/overlevering. Jeg husker ikke den biologiundervisningen jeg selv deltog i folkeskolen og er derfor på godt og ondt ikke styret af traditioner og på baggrund af oplevelser af lærer som lader deres undervisning styre af bogsystemer, opfatter jeg bogsystemer som en supplement og ikke som at et bogsystem er lig med fællesmål. Jeg husker dog den biologiundervisning jeg har deltaget i, i forbindelse med mit hf-forløb. Men med en bevidsthed om at det fagliglig niveau her ikke er det samme som der skal forventes af eleverne i folkeskolen har jeg været optaget af at finde "niveauet". Jeg har haft de forudbestemte "begrebs-mål" (som jeg selv har bestemt ud fra FM og emnet) i fokus, men derudover er der flere andre begreber og forklaringer som man må reflektere over om vil være fordelagtige eller ligefrem være årsag til at eleverne "stiger af" hvis de inddrages. Skal jeg f.eks. betegne de to nerveceller som danner en synapse for henholdsvis den præsynaptiske og postsynaptiske nervecelle... Og når jeg fremlægger den elektrisk impuls i nervecellen skal jeg så ind på spændingsforskellen i og uden for cellen? Ikke mindst når det er første gang man står med et stof og en klasse bliver mange at sådanne beslutninger taget midt i praksis. F.eks. nævnte jeg kalium og natrium da jeg snakkede den elektriske impuls, men en central pointe for mig var at eleverne forstod at kommunikationen i nervesystemet henholdsvis består af elektriske impulser i nervecellerne og en kemiske overførelse mellem nervecellerne, hvis møde betegnes synapse. Derfor brugte jeg en metafor for den elektriske impuls, hvor eleverne skulle forestille sig en menneske-bølge blandt tilskuerne på en stadion. overført til den elektriske impuls er der hvor en person rejser sig, det punkt hvor nervecellen er positiv. Min praktisklærer nævnte efterfølgende at det virkede på mig som om jeg forventede at det om nervesystemets kommunikation var svært for eleverne, hvilket jeg har reflekteret meget over efterfølgende. Jeg forventede at det var svært for dem, men fordi jeg ville at de kunne forstår og genfortælle det som jeg netop havde fremlagt, men i denne refleksion må jeg også minde mig selv om, at det faktiske ikke var det som var mine mål. Mine må bestod i at der var begreber som de skulle forstå og kende og at de skulle forstår at der var to dele af nervesystemets kommunikation. Efter min fremlægning af nervesystemets kommunikation viste jeg en kort video fundet på youtube, en animations-film med tale, som viser nervesystemets kommunikation, med en tanke om at gøre den lidt døde fremlægning levende, som den er i kroppen.
Øvelsen denne gang var hentet fra Bios kopimappe A og hed hvor hurtigt er nerveimpulsen? Øvelsen var ala øvelsen fra 1. undervisningsgang som hed reaktionstid. Men i øvelsen denne gang skulle resultatet være nerveimpulsens hastighed som meter pr. sek. Matematikken i øvelsen udfordrede eleverne og øvelsen tog derfor forholdsvis lang tid, men jeg fornemmede at det var interessant for eleverne at holde deres egne resultater op imod de som er fremkommet i laboratorieforsøg og de efterfølgende refleksioner over afvigelserne hertil.
Den såkaldte Stress-del nåede vi at starte på, ved at eleverne ved hurtigskrivning skulle notere hvad de forbinder med begrebet Stress, hvorefter deres noter via skolens intra-net-system blev delt med mig. Denne øvelse var et produkt af en samtale mellem mig og min praktiklærer midt i praksis (mens elever var i gang men den tidligere nævnte øvelse). Ved hurtigskrivnings-øvelsen som afslutning på denne undervisningsgang, vil jeg have et grundlag at planlægge den næste undervisningsgang ud fra, ved at være bevist om elevernes forforståelse og jeg vil desuden have noget at holde den efterfølgende evaluering op imod.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar