Hvad jeg glemte at skrive under indlægget omhandlende forberedelsen af den 1. undervisningsgang var, at jeg under denne praktikperiode inspireret af min praktiklærer, som jeg har observeret lave såkaldte "brainbreaks" som aktivitetsskift for at "vække" eleverne, har jeg haft sådanne brainbreaks på hånden og ved undervisning i de første lektioner altså morgentimer har jeg brugt sådanne aktiviteter som en sålkaldt "starter" på dagen. Under forberedelsen af sådanne fandt jeg denne hjemmeside som byder på ideer til sådanne aktiviteter: http://brainbreaks.blogspot.dk/.
Udover at ideen om at "vække" eleverne med sådan en aktivitet, var den for mig sådan en blød start (mange af disse aktiviteter indbyder til at man griner sammen) på den udfordring som jeg følte det var at skulle møde denne nye aldersgruppe, hvor min faglighed vil blive sat på prøve. Først måtte elevene lige producere navneskilte... For mig er det et must at kunne elevernes navne, da jeg bruger dem relativt meget og på min helt egen måde. Her vil jeg igen nævne den usynlige snor som jeg i tidligere indlæg har beskrevet at jeg ønsker at have i den enkelte elev. Dertil skrev jeg tidligere at det ikke skulle forstås som at holde dem i kort snor, men så alligevel... Udover den betydning det har for et forhold, en relation, at jeg uden håndsoprækning fra elevens side af, fx siger "Nadja (fiktivt navn), hvad var de to overordnet dele af nervesystemet?" som både betyder at Nadja føler sig set og som en del af helheden, må hun også føle at hun må biddrage og dermed være fokuseret mod det fælles. Jeg tysser sjældent på eleverne el. giver dem en højtrystende opsang, jeg forsøger mig i stedet for med den personlige henvendelse. Når Rasmus (fiktivt navn) er ukoncentreret om det fælles, kan jeg siger "Rasmus hvad kalder vi den del af nervesystemet som er ukontrollerbart?" Jeg har svært ved at hæve min stemme, forstået som at der blot ikke er kræfter bag den til at den kan overdøve eksempelvis en støjende elevflok, derfor har jeg gavn af at bruge klappe-metoden. Jeg klapper, eleverne klapper og der skal være ro. Denne metode virker godt i indskolingen og ude at have reflekteret over dens anvendelse hos team 5, blev den anvendt, dog med et par blikke som sagde mig, at den mente de ikke var alderssvarende og effekten var da heller ikke så god. De klappede som de havde lyst og der var stadig småsnak frem for fokus efter der var klappet.
Under første del af undervisningen som skulle fungere som en præsentation af undertegnet var jeg samtidig interesseret i, at eleverne skulle forholde sig til biologifaget generelt både i min interesse og for at gøre et forsøg på, at lægge et pres på den væg som skiller de unge og en fremtid med en naturvidenskabelig uddannelse. Det skulle da også vise sig under den indledende øvelse hvor eleverne skulle tegne en biolog og udenom denne skrive begreber knyttet til biologifaget, at eleverne netop har et billede af at en biolog som en type som er fjern fra dem. Fælle for deres tegninger var at en biolog var en mand, med briller, vildt rodet hår, med short og skjorte.
Biologifaget er "stort" og jeg tænker det selv som fra molekyle til livsførelse. Med elevernes nedskrivning af begreber, som de forbinder med biologifaget var jeg interesseret i, at få viden om eleverne gennem deres møde med faget, har fået en opfattelse af fagets bredde. Mange elever koblede begreber på som var knytte til det netop afsluttede forløb om genterapi og enkelte andre havde derudover knyttede begreber som miljø, landbrug og natur på. Både som en præsentation af mig og for at pege på fagets bredde spurgte jeg eleverne til, om de kunne pege på hvordan jeg kunne have mødt biologi i henholdsvis min landbrugsuddannelsen og min nuværende uddannelse til lærer. Elever have ikke svært ved at pege på hvordan jeg havde mødt biologi i min landbrugsuddannelse, men hvis de ikke skulle ind tænke, at jeg selvfølgelig havde møde biologi i min læreruddannelse i kraft af mit linjefag biologi, havde de svært ved at pege på hvordan jeg havde mødt dette i min øvrig læreruddannelse, men de var dog med min fremlægning af faget bredde, sikker på at jeg havde mødt det. Mit eksempel herpå var, at jeg især i faget psykologi havde brug for biologikundskaber med faget brug af neurovidenskabelig viden.
Efter blot at have fremlagt at vi nu skulle i gang med et nyt forløb om nervesystemet vurderede jeg at der var behov for et aktivitetsskift, inden en fremlægning af nervesystemet inddeling, som med dets begreber var en pointe eller et mål at eleverne efter denne undervisningsgang have tilegnet sig viden om og jeg ønskede derfor at de skulle samle sig om dette. Aktivitetsskiftet var en planlagt øvelse, hvor eleverne skulle teste deres reaktionsevne, for at vi derefter kunne tale om processen fra sansning til reaktion. Efterfølgende fremlage jeg som planlagt nervesystemets inddeling knyttet til egen illustration i form af en kasseopdeling, som jeg selv under forberedelsen havde problematiseret, da jeg ikke ønskede at skabe en fejlforståelse hos eleverne af, at disse kasser er kroppen. Samtidig synes jeg kasser bidrager til en overskuelighed, hvilket jeg også vurderer var tilfældet, på baggrund af den resterende undervisning, hvor jeg flere gange vendte tilbage til denne inddeling knytte til processen fra sansning til reaktion. i tilknytning til inddelingen af nervesystemet, spurgte jeg eleverne til om hvad de vil knytte til henholdsvis det ukontrollerbare og kontrollerbare nervesystem, her kom der blandt andet svar som ikke var sande, men som jeg ikke fik afkræftet og dermed måske kom til at anerkende. Dette var et samtaleemne under en efterfølgende vejledning. Min praktiklærer forstod mit ønske om at anerkende eleverne, men havde selv erfaret hvordan sådan en implicit bekræftelse af et fejludsagt kan give en hel klasse et fejlopfattelse. En interessant og relevant observation af min praktiklærer som jeg tog til mig.
Den sidst aktivitet vi nåede var en øvelse som jeg havde fundet på nette, men som jeg senere er blevet klar over er en del at øvelserne i kopimappen knyttet til afsnitte om kroppen i bog systemet Bios A, som jeg har inddraget i forløbet, hvilket bekræfter mig i at denne var vælg-valgt. I øvelsen skulle eleverne regne på deres reaktionstid ved at stå i en kreds og trykke hinanden i hånden. Herefter kunne deres snakkes om hastigheden for en nerveimpuls. Øvelse forløb godt og under denne havde min vejleder og jeg mulighed for en kortere samtale om det som jeg netop havde præsteret. Vi talte blandt andet om mit valg af at kalde de to overordnet systemer for PNS og CNS og at hvis eleverne kunne knytte henholdsvis begrebet perifere til det udenom og centralt til det i midten, så vil eleverne måske finde det lettere at huske de to systemers betegnelse ved brug af disse betegnelser i stedet for forkortelserne.
Under afslutningen var samtalen om de to systemers betegnelser et samtaleemne og hertil gik mine tanker på at inddrage et billede den næste gang af kroppens nervesystem med en overskuelig illustrere dette.
Som lektie fik eleverne at læse afsnittet om kroppen i Bios A.
Den første undervisninsgang blev afsluttet med varme kinder, tilfreds med min præstation om bevist om at jeg her kan udvikle mig fagligt og at jeg med styrkelsen af min faglighed vil få et overskud til at styrke de faktorer, som også kendetegner den "gode lærer". Undervisningsgangen blev også afsluttet med at vi ikke nåede en stor del af det som jeg havde planlagt, men som jeg samtidig havde planlagt med en tanke om, at hellere have planlagt for meget end for lidt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar